torsdag den 25. december 2014

Roastbeef

Hvem vil ikke gerne lave den perfekte roastbeef?

Jeg har en super opskrift din også kan anvendes til oksemørbrad eller andet vacuum pakket kød.

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 50 grader, ej varmluft.
Sæt roastbeefen i ovnen i vacuum pakningen og lad den stå og stege ved 50 grader i 20 timer.
Tage derefter roastbeefen ud og læg den i køleskabet i vacuum pakningen.
Den kan sagtens ligge 1-2 døgn i køleskabet

Inden servering pakkes den ud af vacuum pakningen og sættes i ovnen med stegetermometer på 200 grader. Når stegen er 45 grader(ca.20 min.) tages den ud igen og tildækkes med stanniol og håndklæder. Hviler til den når 55 grader, ca. 30 min.

Velbekomme 



mandag den 22. december 2014

Den perfekte and

Der er mange måder at lave en and, og hver familie har sin tradition hvorpå anden steges til jul.

Jeg har altid været imod at forberede anden dagen før, da jeg synes at den godt kan blive tør.
Men i julen 2013 gjorde jeg det selv, mest fordi at jeg så slap for at stå med alt det fedteri og et møgbeskidt køkken på selve juleaftens dag, og for at have en større appetit til den lækre middag juleaften.

Og det var en ualmindelig stor succes, så det gør jeg igen i år :-)

Sådan steger jeg en and på ca. 3,5 kg.

Jeg starter med at skære de  yderste vingespidser af, og ligge det i en gryde til sovsen sammen med kråsen, hals og indmad. I gryden tilsætter jeg også vand, gulerødder, løg og pastinak.
Dette lader jeg stå og småsimre, samtidig med at anden steger.

Derefter gnider jeg anden i salt og peber, både ind- og udvendig og stopper anden med æbler og svesker.
Anden ligges i en bradepande med brystet nedad. Herefter hælder jeg vand i bradepanden. Gerne 1-2 cm. og ligger svesker og æbler ned i vandet.

Så sætter jeg anden i ovnen på 130 grader i 4 timer - ej varmluft.
ca. hvert kvarter tager jeg væden som er i bunden af bradepanden og hælder over anden, gerne oftere.
Efter 4 timer, vendes anden med brystet opad og steges videre i ca. 1 time ved 130 grader.
Den sidste time, væder jeg stadig anden, nu gerne hvert 10. minut.

Efter 5 timer tages anden ud.

De halvt udkogte svesker og æbler fra bradepanden ligges over i et ildfast fad med ganske lidt væde. Resten af væden hældes i et stort deciliter mål og køler af til sovs.
Så parterer jeg anden og ligger den oven på sveskerne og æblerne i det ildfaste fad. og sætter anden på køl.

Dagen efter er væden fra anden afkølet og man kan se i decilitermålet hvad der er fedt og hvad der er "fond".
Jeg tager en pensel og pensler anden rigtig godt ovenpå skindet med fedtet fra væden.

Anden lunes ca. 15-20 min ved ca. 225 grader - på varmluft!
(Pensl endelig 1 gang mere under stegningen med andefedtet ovenpå skindet)

Anden er klar til servering!

Velbekomme . og rigtig glædelig jul








Konfekt med Baileys og brændte mandler

Traditionen tro laves der altid konfekt hjemme hos os.

Vi har diverse små udstiksforme så ungerne nemt kan være med.

Vi laver alle mulige forskellige slags med nougat, spiritus etc.

I år har vi lavet en hitter som vi synes smager himmelsk!

Har du lyst til at prøve kommer opskriften her....

Det skal du bruge:

1 håndfuld brændte mandler (opskrift kan findes her på siden)
1/2 pakke marcipan
2-3 spsk. Baileys

Sådan gør du:

Hak de brændte mandler og rør dem i marcipanen med Baileys.
stil marcipanen  i køleskabet og lad det trække en times tid.
Rul marcipanen ud og brug udstiksforme til at lave fine julefigurer.

Overtræk med mørk, hvid eller lys chokolade efter smag og behag.

Velbekomme og god jul


søndag den 7. december 2014

Vanilje kranse

Min datter synes ikke det er jul uden vaniliekranse, så tiltrods for at vores sprøjtepistol til kagedej er gået i stykker og at jeg sidder i kørestol, skulle de laves...

Det skal du bruge:

1 vaniliestang
200 g smør
180 g sukker
250 g mel
75 g mandler
1 stort æg

Sådan gør du:

Blendmandlerne til helt fint mel. Skrab kornene ud af vaniliestangen og del dem med lidt sukker. 
Pisk æg og sukker/vaniliesukker til luftig æggesnaps,tilsæt derefter smør og rær kraftigt.
Næstefter røres de blendede mandler i og så melen.
Kom dejen i en sprøjtepose/pistol og sæt kransene på pladen.

Bages ved 200 grader i ca. 10-12 minutter.



søndag den 12. oktober 2014

LCHF Knækbrød - Alias rugstave - #LCHF

Hjemme hos os kan vi godt lide knækbrød og derfor har vi eksperimenteret for at lave en lækker opskrift på knækbrød uden med...

Det blev til denne LCHF opskrift på knækbrød.

Har du lyst til at forsøge kommer opskriften her...

Det skal du bruge:

150 g. blendede mandler
50 g. sesam frø
50 g. hørfrø
50 g. græskarkerner
4 spsk. pofiber
1 tsk salt
100 g. cheddar
3 dl. kogt vand

Pynt:
oregano
salt
birkes
evt. revet ost.

Sådan gør du:

Blend mandlerne til mel og tilsæt alle de øvrige tørre ingredienser. Rør det sammen og tilsæt 3 dl. kogt vand og rør godt.
fordel dejen på 2 bageplader.
Rul ud med et stykke bagepapir henover.

når dejen er rullet pænt og tyndt ud, drysses med oregano, salt & birkes.

Sættes i ovnen og bages ved 180 g. i ca. 1 time.
når der er ca. 1 time igen, kan der evt. drysse med lidt ekstra ost på toppen.

Uhm!!

Velbekomme


fredag den 12. september 2014

#LCHF pizza bund

Har meldt mig I en gruppe på facebook, og skulle idag forsøge at bage pizzabund uden mel...
Ungerne gav den 8 stjerner ud af ti'

Har du lyst til at forsøge kommer opskriften her:

Det skal du bruge:
200 g ost
2 spsk flødeost
1 tsk. Salt
1 æg
1 dl loppefrø skaller

Sådan gør du:
Smelt ost og flødeost i mikroen
Tilsæt 1 æg og salt
Rør rundt og tilsæt loppefrø pulver

Bag ca. 10 min V/ 190 g. Eller til den er gylden. Sæt gerne en gaffel i bunden for at få den til at falde...
Put det fyld på du ønsker og bag yderligere 10 min.

Velbekomme




søndag den 17. august 2014

#LCHF pandekager med hindbær coulis

Mine børn er vilde med pandekager...
Men jeg synes ikke nødvendigvis at det er en sund spise!
Derfor er jeg fan af #LCHF, hvor man udelader alt den type sukker som ikke påvirker ens blodsukker og tilmednedsættes kalorieindtaget af kulhydrater.

Har du lyst til at forsøge kommer opskriften her...

Det skal du bruge:

Pandekager:

1 1/2 tsk stevia
1 tsk kanel
1 tsk kardemomme
1 håndfuld blendede mandler
1 spsk loppefrø skaller
1 stor spsk flødeost naturel 
1/2 dl fløde
3 æg

Hindbær coulis:
1 dl frosne hindbær
1-2 tsk stevia, afhængig af smag

Sådan gør du :

Pisk æg, kardemomme, stevia og kanel godt sammen.
Tilsæt loppefrøskalker.
Blend mandler til en fin mel og rør i massen.
Tilsæt fløde og buko naturel. Rør godt.

Steg på panden.

Lun hindbær i mikroen. Tilsæt steviaen og blend godt til en flydende masse.
Server til pandekagerne

Velbekomme!



mandag den 11. august 2014

LCHF blomkåls couscous med basilikums pesto

Jeg lader mig inspirere af min nye bog og livsstil og bruger hvad jeg har i køleskabet.

Har du lyst til selv at forsøge kommer opskriften her...

Det skal du bruge (2 pers.)
1/2blomkål, stort
1 tomat
10 cm agurk
1/2 pk. Frisk mozarella 
1 håndfuld rucola

Sådan gør du:
Riv blomkålen.
Hæld kogende vand over og lad hvile i 3 min. - køl derefter blomkålsrisen af.
Skær tomater, agurker, mozarella og rucola fint og bland sammen i en skål
Når blomkålsrisene er kolde, blandes de i de andre grøntsager.
Bland og rør rundt med en lækker gang hjemmelavet pesto.

Jeg laver altid ekstra pesto og sætter det i et glad i køleskabet.

Til pesto skal du bruge:
Basilikum, 1 lille plante
Salt
Peber
Halv fed hvidløg
1/2 cm parmesan ost
1 spsk. Pinjekerner
En god oliven olie

Blend alle ingredienserne, smag til med olie, salt og peber.

Pynt salaten med ristede mandler.

Velbekomme!


søndag den 10. august 2014

Jordbær tærte

Jeg var til 40 års fødselsdag hos min veninde igår, som fylder 40 imorgen.
Normalt er jeg ikke til jordbær tærter, men denne her var helt vidunderlig og sommerfrisk.
Næste år når sommersæsonen er på sit højeste er jeg nødt til selv at komme igang.
Det gode ved denne opskrift er at bundene med god ro i sjælen kan laves på forhånd og fryses ned, uden at man går på kompromis med smagsoplevelsen.

Har du selv lyst til at forsøge kommer opskriften her...

Det skal du bruge:

Mørdej: 

200 g hvedemel

100 g flormelis

120 g koldt smør i små tern 1 lille æg

Mazarinmasse:

150 g marcipan 150 g rørsukker 100 g blødt smør 2 æg

50 g mel

100 g god mørk chokolade

Vaniljecreme:

2 1/2 dl letmælk
2-3 spsk. sukker
korn af 1 stang vanilje
1 bæger pasteuriserede æggeblommer 1 spsk. majsstivelse

ca. 500 g danske jordbær


Sådan gør du:

MØRDEJ:

Kom mel og flormelis i en skål og smuldr smørret heri. Tilsæt ægget og saml dejen. Læg mørdejen koldt ca. 1 time.

MAZARINMASSE:

Bland marcipan og rørsukker og rør det til en ensartet masse. Tilsæt smør lidt ad gangen og pisk. Tilsæt derefter æggene et af gangen, mens der piskes. Tilsidst piskes melet i.
Rul mørdejen ud og læg den i en smurt tærteform ca. 28 cm diameter, så den dækker bund og kant. Kom mazarinmassen over mørdejen og fordel den ligeligt over mørdejen. Bag kagen i midten af ovnen ved 200 grader i ca. 25 min. Tag kagen ud og afkøl den.

Smelt chokoladen i en skål over vandbad og pensl tærten med chokolade. Lad chokoladen størkne.

VANILJECREME:

Kom mælk, sukker, vaniljekorn, æggeblommer og majsstivelse i en lille gryde og kog op ved svag varme til cremen tykner. Tag cremen af varmen og pisk i den så den ikke trækker skind. Afkøl cremen før den toppes på kagen. Pynt kagen med jordbær.


Velbekomme!


mandag den 4. august 2014

Sommer kyling i Mascarponesovs #LCHF

Det bedste jeg har gjort er at investere i bogen LCHF, spis dig mæt & glad - aldrig har jeg været så mæt, så længe. Samt stabiliseret mit blodtryk.

http://www.saxo.com/dk/spis-dig-maet-glad_jane-faerber_haeftet_9788740009729

En sidegevinst ud over de super lækre opskrifter er at maden tærer på kiloene, og fedtet rasler af kroppen.

Jeg nyder velsmagende "spaghetti spiraler" af frisk squas, gullerøder, pastinakker etc. og min nyindkøbte spiralizer et uundværligt køkkenredskab i min nye livsstil - tænker slet ikke over at det ikke er pasta vi spiser, men derimod lækre velsmagende grøntsager i lange tynde spiraler.



Med denne  køkkenmaskine har vi virkelig skåret ned på vores indtag af kulhydrater.

Jeg har købt min i følgende webshop, og kan varmt anbefale at handle hos dem:

http://www.spiralizer.dk/

Har du lyst til at forsøge med retten, kommer opskriften her...

Det skal du bruge (2 pers):

300 g. kylling
1 squash
125 g. mascarpone
1 dåse flåede tomater
1 spsk. koncentreret tomatpuree
1 stort løg
1 stort fed hvidløg
1 spsk. basilikum
1 spsk. timian
1/2 spsk. rosmarin
sal & peber efter smag

Sådan gør du:

Skær kyllingen ud i små stykker. læg den i ildfastfad med smør klatter over og peber.
sæt i ovnen i ca. 20 min. ved 200 g.
Svits derefter løg og hvidløg klare, gerne i kokosolie. tilsæt derefter flåede tomater, koncentreret tomatpure og krydderurter.
lad det stå og simre.
Lige inden kyllingen er klar, spædes sovsen op med mascarpone.
Smages derefter til med salt og peber, evt. flere krydderurter.
Hæld kogende vand over squash spiralerne og lad stå 2 min.
Bland herefter squash spiralerne op i saucen og gi et lille opkog.
Tilsæt kyllingen og du er klar til servering af en lækker og velsmagende #LCHF opskrift.

Velbekomme!



søndag den 27. juli 2014

Blomkåls pizza


Føj tænkte jeg ved første øjekast i min nye bog LCHF spis dig mæt og glad, blomkåls pizza?!
Men nu har jeg lavet det og det smagte fantastisk.
Jeg har fulgt LCHF i en uge og har allerede tabt 2 kg.
Har aldrig været på kur hvor jeg har fået så lækker og velsmagende mad. Endvidere er man mæt indtil næste måltid.

Har du lyst til at forsøge i den du selv køber bogen, kommer opskriften her:

Det skal du bruge:

Bund:
400 g. Blomkål
2 æg
150 g. Revet ost, jeg bruger cheddar
1 spsk. Oregano
2 spsk. Loppefrøskaller

Fyld:
Tomatsauce
1 pk. Røget skinke
Ost
Peberfrugt

Eller det fyld du selv synes er lækkert!

Sådan gør du:

Opvarm ovnen til 230 grader.
Kør blomkålen i en foodprocesser, så det hakkes meget fint.
Rør æg, oregano , revet ost og loppefrøskaller sammen.
Bland blomkålsdejen i og læg det hele på en bageplade. Fordel med fingrene eller en dejskraber.

Bag pizzabunden i 12-13 minutter, eller indtil den er blevet gylden.

Tag den ud og kom fyldet på.

Bag igen med fyldet på, ca. 5-10 min. til osten er smeltet.

Lad pizzaen køle lidt inden servering.

Server med salat

Velbekomme


mandag den 26. maj 2014

Brownie med valnødder

Kan godt lide opskrifter på kager og desserter som kan tilberedes på forhånd og stadig smage nybagt.

Det garanterer jeg med denne kage, som jeg bagte til min 40 års fødselsdag. Det var en opskrift jeg havde fået af en veninde.

Vi frøs den ned og tog efterfølgende noget op af fryseren for at "testsmage" kagen. På en skala fra 1-10, fik den et ti tal med pil op.

Skal du have gæster og har lyst til at forsøge kommer opskriften her:

Det skal du bruge:
til ca. 15 personer

250 g. mørk chokolade, min 70 %
135 g. smør
5 æg
380 g. sukker
65 g. mel
1/5 tsk bagepulver
1/5 tsk havsalt
2 spsk. kakao
100 g. grofthakkede valnødder

Sådan gør du:
Hak chokoladen groft og smelt det over vandbad sammen med smørret.
Pisk æg og sukker sammen, det må ikke blive for luftigt. rør dernæst det smeltede chokolade og smør  i æggene. sigt mel, bagepulver, salt og kakao i og rør dejen godt igennem.
Tilsæt tilsidst de hakkede valnødder.

bages ca. 40 minutter ved 170 g.
Der må gerne hænge lidt dej fast på pinden

Kagen kan uden problemer fryses ned og tages op den dag, hvor den skal bruges.



Tip! Server med en kugle vanilje parfait på toppen...
Velbekomme!

Hveder

På fredag er det St. Bededag, en helligdag som vi danskere forbinder med traditionen at spise hveder, aftenen før.
Men hvad er egentlig Store Bededag og hvordan opstod den?
Store Bededag falder altid fredag før 4. søndag efter påske. Og var oprindelig en dag tiltænkt faste,bøn og bod.
Dagen blev indført af Biskop hans Bagger i 1686. Oprindeligt indførte han 3 faste- og Bededage, men det er altså kun den ene man vedligeholder idag.
Præsterne bad for fred og de fromme borgere fastede. Dagen blev varslet aftenen før og når kirkeklokkerne ringede var det et signal til at ingen forretninger måtte holde åbent og at alle skulle faste til gudstjenesten var slut og ingen måtte i mellemtiden arbejde.
Derfor kunne bageren ikke levere frisk bagt brød dagen efter, og man bagte hvedeknopper aftenen før (torsdag), så folk kunne spise dem på selve dagen.

Jeg synes det er en hyggelig traditon at spise hveder og har mange gode minder forbundet med dette.
Jeg bager dog som oftest mine hveder selv.
Denne her opskrift har jeg fået af en gammel venindes mor - den smager forrygende godt og man kan ikke lade være med at forspise sig!

har du lyst til at forsøge kommer opskriften her...

Det skal du bruge:

1 pk. gær
3 dl vand
1 tsk salt
45 g. sukker
60 g. smeltet smør
1 tsk kardemomme.
500 g. hvedemel

Sådan gør du:

Opløs gæren i lunkent vand. tilsæt salt og sukker. Derefter tilsættes den afkølede smør og dernæst kardemomme. ælt melet i og lad hæve ca. 1 time.
Formes til ca. 15 hvedeknopper som sættes på bagepapir i en bradepande og efterhæver ca. 40 - 50 min.
Jeg laver 3 rækker med 5 i hver.




bages i 10 min. ved 225 grader og i 10 min. ved 200 grader.



Velbekomme!





mandag den 12. maj 2014

Fyldt svinemørbrad

Lækkert mad og velsmagende mad, som kan forberedes dagen før man skal have gæster er som sagt en af mine favoritter.

Denne opskrift er enkel og ligetil, men smager skønt.

Har ofte serveret fyldt svinemørbrad til større arrangementer, fordi de nemt kan forberedes dagen før og stå på køl inden de skal tilberedes.

Ligeledes skal man ikke være over dem, fordi de bare skal i ovnen. Så istedet kan man fokusere på at være tilstedeværende med sine gæster uden at skulle stresse over maden.

Har du lyst til at forsøge kommer opskriften her...

Det skal du bruge:

1 svinemørbrad
1/2 glas pesto
2 håndfulde pinjekerner
2 håndfulde soltørrede tomater
1 pakke bacon/lufttørret skinke

Sådan gør du:
Rens svinemørbraden.
Skær mørbraden op på langs og bred den ud.
smør pesto ud på det opskårede stykke.
Rist pinje kernene. Hak de soltørrede tomater og læg dem ovenpå mørbraden sammen med pinjekerner og pesto.
Luk mørbraden sammen, med pesto, soltørrede tomater og pinjekerner indvendigt. Vikle bacon eller skinke om mørbraden.

Stil den evt. på køl til dagen efter.

Sættes i et ildfast fad og ind i ovnen.

Steges i ovn ved 180 g. i 20 min.

Super nemt og velsmagende!

Velbekomme.

fredag den 9. maj 2014

Flutes med soltørrede tomater

Brød er en himmelsk opfindelse, og der er ikke noget bedre end hjemmebagt!

Laver brød i alle afskygninger, ud fra en basisopskrift.
Har du lyst til at prøve kommer opskriften her:

1/2 pk gær
6 dl. vand
2 tsk. salt
Hvedemel så det passer - tilsætter oftest 100 g. hvid hvede i mine flutes.

Til denne opskrift har jeg yderligere tilsat:
3 spsk. oregano
2 håndfulde soltørrede tomater

Sådan gør du:

Blød gæren op i vand og tilsæt salt.
Rør hvid hvede, soltørrede tomater og oregano i og rør godt.
Tilsæt dernæst hvedemel og rør rundt.
Dejen skal ikke være fast, men stadig klistre.

Stil i køleskabet natten over.

Tages ud af køleskabet og sættes på pladen med våde fingre eller 2 skeer.

Bages på 210 g. i ca. 20 min


tirsdag den 6. maj 2014

Drømmekage

En drøm gik i opfyldelse, da min bedstemors gamle opskriftsbog blev fundet og overdraget til mig...



Husker min barndom med duften af nybagt drømmekage hos min bedstemor...

Vil du nyde duften, kommer opskriften her...

Det skal du bruge:

300 g sukker
50 g margarine
250 g mel
4 æg
2 dl. Mælk
3 tsk. Bagepulver
1 tsk. Vaniliesukker

Glasur
188 g margarine
150 kokosmel
375 g brun farin
3/4 dl mælk

Sådan gør du:
Æg og sukker piskes godt
Mel og bagepulver blandes sammen og hældes i æggesnapsen.
Mælk og margarine lunes og blandes dernæst dejen.

Bages i ovn på 200 g. Ved ca. 20 min.

Glasur - laves sådan:
Alle ingredienserne smeltes sammen i en gryde.
Smøres over kagen som sættes i ovnen igen 8-10 min V/225

Tag ud af ovnen, nyd duften og smagen

Velbekomme 



lørdag den 3. maj 2014

Tilbehør til oksekød


Hvad skal man finde på af tilbehør til en bøf, et stykke oksefilet, eller andet... Det er altid et godt spørgsmål?!

Jeg kan anbefale at servere sukkerærter med asparges, løg og bacon - alternativt for asparges og sukkerærter kan man bruge grønne bønner.

Vil du forsøge kommer opskriften her...

Det skal du bruge:
1 pose sukkerærter 
1/2 bundt asparges
1/2 rødløg
1/2 pk bacon - hvis man tæller kalorier, kan jeg anbefale røget skinke i tern


Sådan gør du:
Steg bacon spødt og tilsæt rødløg. Lige inden servering vendes sukkerærter og asparges i blandingen og er klar til servering.
Der skal stadig være bid i grøntsagerne, efter min mening

Velbekomme og go' lørdag 

Tips! Drys evt. med sesam for pynt




onsdag den 23. april 2014

Hindbær muffins med marcipan og hvid chokolade


Hindbær, hvid chokolade og marcipan er nogle himmelske ingredienser, så hvorfor ikke mikse dem alle i et stykke bagværk.

Disse muffins smager som en drøm!

Har du lyst til at forsøge, kommer opskriften her...

Det skal du bruge til 12 stk(store muffins):
240 g. mel
1 vaniljestang
4 æg
250 g. revet marcipan
1 tsk bagepulver
150 g. smeltet smør
100 g. hvid chokolade
125 g. friske hindbær eller 1 pose frosne hinbær
270 g. sukker



Sådan gør du:
Skrab vaniljen ud af stængerne og mas det ud i sukkeret.
Pisk sukker, vanilje sukker og æg luftige.
Tilsæt marcipanen og pisk dejen igennem.
bland mel og bagepulver i dejen.
Hæld dernæst smeltet smør i dejen og rør den hvide chokolade i til sidst.
Fordel dejen i formene og pynt med frosne hindbær.

Bages ved 175 g. i ca. 25 min.

Velbekomme


Velkomst drink med granatæble

Jeg nyder at få serveret et glas champagne.
Nede på mit arbejde havde jeg et par kolleger der foreslog mig denne drink, med champagne og granatæble til velkomst drink. Og jeg må indrømme at den smagte dejligt.

Har du lyst til at forsøge kommer opskriften her...

Dette skal du bruge til 6 glas:
1/2 dl vodka
1 1/2 granatæble
1 lille spsk. rørsukker
1/2 limefrugt

1 flaske champagne til at toppe drinken med

Sådan gør du:
halver granatæblerne og pres saften fra kernene. Sørg for at det hvide "kød" ikke kommer med, da det afgiver en bitter smag.
Stød granatæble kernene, saften, lime og sukker i en skål og sigt saften.

Lad den stå i køleskabet og trække, gerne i et døgns tid.

Hæld granatæble saften i de glas du lyster og tilsæt isterning, champagne og en skive lime.

Vil du lave det ekstra festligt kan du dyppe glassets kant i grenadine og derefter sukker

Velbekomme og skål...!


Pesto marineret salat

Denne salat tager altid kegler hos mine gæster, hvad enten det er til frokost eller aftensmad - Og vigtigst af alt er det en salat man kan tilberede det meste til dagen i forvejen.

Hvis du vil forsøge kommer opskriften her:

Basilikum, bruger som regel et halv bundt - køber det i bundter hos Gartnergården
Pinjekerner, lille håndfuld
2 spsk. frisk skåret parmesan
oliven olie
1 lille fed hvidløg
salt/peber efter smag

sådan gør du:

Blend alle ingredienserne sammen og tilsæt oliven olie. Mængden af olie afhænger af hvor tynd du vil have din pesto.

Dressingen kan bruges til stort set alle salater. Jeg plejer som oftest at bruge følgende råvarer til denne salat.

Indhold salat:
1 Hjertesalat
1/2 bk. blandet salat
1/2 broccoli
1/2 ps. sukkerærter
1/4 agurk
2 jordskokker


nøddemix til at toppe med

Sådan gør du:

Hvis jeg skal servere salaten om aftenene, ordner jeg broccolien til at starte med, og hælder lidt dressing over den, så de kan stå at trække. Over middag blander jeg resten af ingredienserne i og lader trække.

Når den skal servere salaten kan den lige toppes med en nødde salat blanding

Uhmn... værsgo' at spise


Vanilje parfait

Jeg har utallige køkkenmaskiner i skuffen og kan ikke have flere...
Har dog ikke en ismaskine i mit sortiment.
Derfor begrænser det mine muligheder, når der skal laves isdessert.

Jeg laver dog som oftest denne is til en lækker brownie, den er super simpel, let at lave og smager himmelsk!

Har du lyst til at forsøge, kommer opskriften her...

Det skal du bruge:
2 stænger vanilje
200 g. Sukker
1 ltr. Fløde
2 dl. Æggeblommer 

Sådan gør du:
Skrab vaniljen ud af stængerne og spred det i sukkeret.
Pisk æggeblommer til en luftig æggesnaps med sikker og vanilje.
Pisk fløden stiv og ven det forsigtigt i ægesnapsrn.
Frys i min. 6 timer og du har den mest velsmagende parfait, hvor der ikke skal bruges ismaskine 





mandag den 31. marts 2014

Vegetar bøffer

Mmn... Siger jeg bare!!!
Det er 1. gang jeg har lavet rigtig vegetar mad, men mmn...det smagte lækkert 😜

Har du lyst til at prøve, kommer opskriften her...

Det skal du bruge:

250 g. ukogte røde linser
300 g. kogte kikærter
1 spsk olivenolie 
1 spsk. Tandori masala
3 små rødløg
50 g. Havregryn
60 g. Knuste tvebakker
1 æg
Revet ingefær - lille spsk.
Salt og peber efter smag

Sådan gør du:

Sæt kikærter i blød og kog dem.
Vej 300 g. af.
Kog 250. G røde linser.
Snit eller hak løgene fint.
Blend alle ingredienserne godt sammen og lad det hvile 10 min.

Steg bøfferne i oliven olie og mums du har noget lækkert til aftensmaden


torsdag den 13. marts 2014

Italienske kødboller

Smagen af Italien, sommer og sydens sol er lige mig.

Vi kan godt lide oksekød og tomatsovs, så hvad er mere oplagt at lave en fredag, hvis ikke det skal være spaghetti bolognaise, italienske kødboller selvfølgelig..,
Skulle du have lyst til at prøve, kommer opskriften her:

Det skal du bruge:

Sovs:
2 ds. Flåede tomater
1 lille løg
2 fed hvidløg
1 spsk. Tørret oregano
1 dl. Rødvin
Salt/peber
Olivenolie
2 tsk tomat purer 
Sukker

Evt. Friskhakket oregano og basilikum 

Sådan gør du:
Løg og hvidløg hakkes fint og steges i olivenolie uden at tage farve.
Tilsæt vin og kog ind i et par minutter. Herefter hældes dåse tomaterne i , samt en sjat vand og krydderier.
Lad simre ved svag varme. Skal koge i min 1 time.
Smag til med salt, peber og sukker.

Kødboller:
500 g. Hakket oksekød
1 løg
1 fed hvidløg
2 spsk. Tvebakker
1 æg
2 spsk oregano
2 spsk basilikum
Revet parmesan

Sådan gør:
Rør farsen sammen med krydderier, løg og hvidløg. Hvis man har friske krydderurter er dette super lækkert at bruge.
Løgene skal rives.
Bland knuste tvebakker i og tilsæt ægget.
Tilsæt derefter revet parmesan.
 Lad farsen hvile i 1 time.

Form kødbollerne og læg dem i et fad. De skal ikke forsteges.
Hæld derefter tomatsovsen over.
Riv parmesan ost ud over sovsen.

Sæt i ovnen i ca. 20 min. På 180 g. 

Server med pasta

Bon appetit!



søndag den 2. februar 2014

Pølsehorn

Idag har ungerne været igang med at lave pølsehorn til madpakken.
Mine børn kan godt lide at være med til at lave noget som gør madpakken spændende.
Disse pølsehorn har vi også tit bagt når vi skal på skiferie. Så har vi frosset dem ned  og taget dem med på ferie. Hver aften, har vi så taget dem ud af fryseren og ladet dem tø op natten over, for at have dem med i rygsækken og op på pisten næste dag, hvis man lige skal have lidt med til at stille sulten, på vej op i liften.

Har du lyst til at forsøge kommer opskriften her...

Det skal du bruge (18 stk.):
1 æg
1 pk. gær
25 g. sukker
1 1/2 dl. mælk
1 dl. vand
1 tsk. sukker
100 g. magarine
600 g. mel
9 pølser
1 æg til pensling


Sådan gør du:

Pisk sukker og æg sammen.
Rør gæren ud i lunken mælk & vand og tilsæt magarine og salt.
Rør det i sukker og æggeblandingen.
Ælt melen i og stil dejen lunt for at hæve i ca. 30 min.
Rul dejen ud i aflange stykker og skær trekanter.


Rul pølsen ind i dejen og sæt på en bageplade.
Efterhæve i ca. 30 min

Bages ved 200 grader i ca. 15 min.

Velbekomme!


mandag den 27. januar 2014

Pizzasnegle

Mine børn synes det er sjovt at være med i køkkenet, især når det er børnevenlig mad der skal laves - Og hvad er mere lækkert at lave til madpakken end pizza snegle...

Har du lyst til at tage børnene med i køkkenet, kommer opskriften her.

Det skal du bruge (28 stk.):
1 pk. gær
1 tsk. salt
3 dl. vand
mel til det passer

1 glas pizzasauce
2 pk. skinke strimler
250 g. mozarella


Sådan gør du:

Rør gæren ud i lunken vand og tilsæt salt og mel.
Ælt mel i dejen ind til den er forholdsvis fast

Lad hæve ca. en halv til en hel time.

Rul dejen ud i 2 plader
ca. 36 x 29 cm.
del pizzasaucen på begge plader og drys med oregano.
Fordel 1 pk. skinke i strimler på hver plade og hæld derefter en halv pose ost ovenpå.
Lade den ene ende af dejen være uden skinke og ost, så den kan samles.

Rul pladen sammen og skær ud i ca. 1 1/2 cm. tykke skiver.

Sæt sneglene på bagepladen og sørg for at enderne går ind under, så de ikke åbner op under hævning.

Bages i ca. 10 - 15 min v/ 200 grader

Velbekomme!


lørdag den 18. januar 2014

Porcheret fennikel

Jeg nyder smagen af lakrids, og hvorfor ikke nyde en grøntsag som godt kan give en snert af smagen...

Porcheret fennikel er udsøgt som tilbehør til oksemørbrad, har du lyst til at forsøge kommer opskriften her...


Det skal du bruge, til 4 pers.:
2 fennikeler
1 terning grøntsagsbouillon
1 ltr. vand

Sådan gør du:
Skyl fennikel og skær toppen og bunden af.
Skær fennikel ud på langs i ca. 1 1/2 cm tykke skiver og læg dem i et ildfast fad.
Hæld kogt vand med grøntsags bouillon ud over de udskårne fennikeler og sæt i dem ovnen, ca. 20 - 30 min. ved 180 grader, afhængig af hvor meget bid du vil have i grøntsagen.

Server og nyd smagen

Velbekomme!


søndag den 12. januar 2014

Alternativ coleslaw

Jeg spiser rigtig mange grøntsager i alle slags afskygninger - helst uden dressing.
Dog har jeg af min mor fået en fantastisk opskrift på en dressing som jeg bruger til at lave alternativ coleslaw og rødbedesalat med.
Hos os er vi nemlig ikke særlig vilde med almindelig coleslaw.

Når vi får pulled pork burger eller andet svinekød, laver vi altid denne salat...

Det skal du bruge:
7 store gulerødder
4 Pastinakker
5 spskf olivenolie
1 spskf vineddike
1 tsk sennep maile au miel
1 spsf akacie honning 
Salt efter smag

Sådan gør du:
Skræk pastinakker og gulerødder og riv dem derefter groft.
Bland olivenolie, sennep, vineddike og honning sammen i en lille skål og smag til med salt.
Hæld dressingen hen over de revne pastinakker og gulerødder og rør rundt.
Lad  trække i 1 times tid og salaten er klar til servering.

Velbekomme





lørdag den 11. januar 2014

Piment suppe

Min kæreste og jeg var på gourmet ophold hvor vi fik denne super lækre forret... Eller det vil sige, noget der minder om den - har sidenhen forsøgt mig frem
Vil du også, kommer opskriften her...

Det skal du bruge
2 løg
1 fennikel
4-5 røde peberfrugter
½ l grønsagsbouillon
1 dl hvidvin
1 spsk. Olivenolie

Sådan gør du:
Når peberfrugterne er gjort rene, deles de i 3 stykker og lægges på bagepapir med skindsiden opad.
Sæt dem i ovnen V/225 grader + grill og brænd dem under grillen. De må gerne være sorte. Gi dem ca. 15 min. Når de er grillet puttes de direkte i en pose og køles ned.
Når de er kolde pilles skindet af.
Skær løg og fennikel i grove stykker og svits dem af i olivenolie i en tykbundet gryde.
Tilsæt peberfrugterne og lad dem stege lidt med. 
Tilsæt hvidvinen og lad det koge ned til den halve mængde væske.
Tilsæt bouillon og lad det koge godt ned. (igen ca. til den halve mængde)
Blend saucen med stavblender.
Hæld tilbage i gryden og Smag til med salt og peber, evt sød paprika.

Jeg serveret suppen med semi dried tomater, creme fraiche eller rygeost og noget ristet brød.

Glæd dine gæster, det smager fantastisk 

Velbekomme



onsdag den 8. januar 2014

Grove burgerboller

Mine børn elsker burgere i alle afskygninger og i aften skal vi have pulled pork.
Jeg har forsøgt mig frem for at finde en god, sund og mættende opskrift på burgerboller. Jeg vil gerne have de skal være grove, men samtidig skal de bevare luftigheden, som i de traditionelle usunde burgerboller man køber henne i supermarkedet.

Har du lyst til at forsøge dig kommer her opskriften!

Det skal du bruge:

1 pk. gær, 50 g.
5 dl. lunken vand
1 tsk salt
2 tsk sukker
1 æg
0,4 dl olivenolie
100 g. hvid hvede
150 g. groft rugmel
100 g. havregryn
450 g. hvedemel

Sådan gør du:

Rør gæren ud i vand
tilsæt salt, sukker og olie
rør derefter æggene i
tilsæt herefter havregryn, rugmel & hvidhvede og rør rundt
slut af med at ælte hvedemelet i dejen

Hævning 1-2 timer
efterhævning ca. 30 min.

Jeg laver ca. 12 store burgerboller som pensles med æg og drysses med sesam

De skal bage i ca. 12 min. ved 210 g.



Velbekomme


Brød bagt i Römertopf

Det er ikke noget bedre end nybagt brød!
Jeg ved godt at der er mange som bager med surdej, og at det smager helt fantastisk.
Jeg synes det er besværligt at have surdejen stående og huske at passe den, så jeg snyder med eddike og øl istedet for.
Jeg nyder brød der er luftigt, en lille smule "sejt" og med en god og sprød skorpe.

Det skal du bruge:
2 dl. øl
4 dl. vand
1 stor gær
1 spsk. eddike
2 tsk. salt
hvedemel så det passer


Sådan gør du:
rør gæren ud i vand.
tilsæt eddike og øl og derefter salt.
rør dejen med en grydeske og tilsæt mel.
rør godt rundt i skålen.
Dejen skal være lind, ikke som dej, man hælder ud på bordet og ælter. den må gerne være fugtig.
stil til hævning i køleskab i min. 10 timer - natten over.
Tag dejen ud af køleskabet, hæld mel på bordet og i et viskestykke eller i en hævekurv.
fold dejen over hinanden flere gange og træk dejen ud til en aflang pølse.
Har du en hævekurv, dæk den da godt med mel og lad dejen hæve i min 2 timer. Ellers læg dejen i et meldækket viskestykke.

sæt Römertopf'en i vand i min 1 time.
efter ca. 1 og 10 min. sættes Römertopf'en i ovnen og den tændes på 250 grader.
Brødet bages i 30 min ved 250 grader. ovnen skrues ned til 225 grader og låget tages af og brødet bages i yderligt 15 min.



Velbekomme

Rugstænger

Rugstænger er lækre til madpakken og et sundt mellemmåltid hvis du er lækkersulten.

Har du lyst til at bage dem kommer opskriften her...

Det skal du bruge:
4 dl. Rugmel
4 dl. Havregryn
2 tsk. Salt
5 dl. Vand
1 dl. Hørfrø
1 dl. Sesamfrø
Birkes

Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne sammen.
Fordel dejen på 2 bageplader.
Rul ud mellem 2 stykker bagepapir. Brug evt. en dejskraber dyppet i koldt vand til at få dejen jævn og helt ud til kanten.
Tag en kniv og skær dejen i 2 dele på den korte led og i tynde strimler af ca. 1 1/2 cm. på den lange led.
Drys med sesam og evt. sydesalt.

Bages i ca. 1 time på 160 grader.


Velbekomme 

Saltmandler

Hjemme hos os kan vi godt lide at "snacke" og spiser derfor tit nødder og mandler som et sundt alternativ til slik.

Har du lyst til at prøve opskriften kommer den her...

Det skal du bruge:
200 g mandler
2 dl. vand
4 spsk. fint salt

Sådan gør du:
hæld mandler, vand og salt i en skål og lad det trække i ca. 20-30 min. rør rundt et par gange og vær sikker på at salt er nogenlunde opløst i vandet.
Si vandet fra mandlerne og læg dem på en bageplade med bagepapir.
tænd ovnen på 150 grader og bag i ca. 20 min.

Hvis man har lyst kan man putte 2 tsk. smør ved mandlerne inde i ovnen og så røre godt rundt i dem, for at fordele det.


Tip!
Prøv at blande opskriften med hasselnødder.
tilsæt 100 g. hasselnødder, 1 dl. vand mere og 2 tsk. ekstra salt

Velbekomme!

Kransekage

Kransekage er som regel kun noget jeg selv bager til nytårs aften, men det er noget nem kage at have liggende i fryseren til uventede gæster.
Min opskrift er fra da min bedstemor levede og smager helt vidunderligt, synes jeg!

Har du lyst til at forsøge...?

Det skal du bruge:
500 g. marcipan
200 g. flormelis
1 1/2 spsk. mel
3 æggehvider


Sådan gør du:
Pisk marcipan og flormelis sammen.
Pisk derefter æggehviderne i og tilsidst melen.

Jeg sprøjter mine konfektkransekage stykker ud på en bageplade.
I halvdelen plejer jeg at putte nougat i.

bages ved 170 grader i ca 12 min på øverste ribbe.

Når kransekagerne er kølet af dyppes de i chokolade.

Personligt synes jeg kransekagerne smager bedst, hvis de når at komme i fryseren i min. Et halvt døgn inden de serveres!

Velbekomme og godt nytår...




Semi dried tomater

Mmn... jeg ved ikke noget bedre end hjemmelavede semi dried tomater der smager af sol og sommer i Italien og som ydermere er noget af det nemmeste at lave...

Jeg har fået denne opskrift af en god bekendt, som er tidligere kok.

Har du lyst til at forsøge kommer opskriften her...

Det skal du bruge:
1 bakke små tomater, jeg bruger oftest cherry blommetomater
2 tsk. fint salt
2 tsk. sukker

Sådan gør du:
Halver tomaterne og læg dem på bagepapir.
Bland salt og sukker sammen og drys over de halve tomater i et tyndt lag.
Jeg bruger ikke nødvendigvis hele blandingen, men smider bare det overskyende væk.

Sæt dem i ovnen på 120 grader (varmluft) i ca. 1 time


Brug dem frisklavede på salat, eller sæt dem på køl og tag dem frem til salaten den næste uges tid, hvis de holder så længe

Velbekomme!



søndag den 5. januar 2014

Stenalderbrød

Jeg prøver for så vidt muligt at undgå hvedemel etc. Men synes dog at det kan være svært at undvære brød til frokost.
Jeg bager derfor dette rugbrød hver 14. dag til mig selv. Jeg fryser det halve ned og tager op ugen efter at det er bagt. Jeg synes stadig at det smager lækkert efter en tur i fryseren.
Opskriften har jeg fået af min søster, som har en spændende bog om stenalderkost.

Det skal du bruge:
100 g. sesamfrø
100 g. hørfrø
100 g. solsikkekerner
100 g. græskarkerner
100 g. valnødder
100 g. mandler
2 tsk. salt
5 æg

Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne sammen til en lind masse
Det er en smagssag om man vil hakke valnødder og mandler, eller putte dem hele i brødet.
Jeg hakker dem.

bages i en rugbrødsform i en time ved 160 grader.

Jeg tåler ikke så godt valnødder og udelader dem derfor i opskriften. I stedet bruger jeg 100 g. ekstra af mandler, solsikkekerner og græskarkerner, sådan lidt på slum

Velbekomme!