Nogle retter behøver ikke mange ingredienser for at smage fantastisk. Faktisk er det ofte de helt enkle retter, man husker bedst fra Italien.
Jeg
er netop kommet hjem fra Umbrien, hvor trøfler nærmest er en del af områdets
DNA. Her finder man dem på markeder, i små specialbutikker og selvfølgelig på
menukortene – og efter nogle uger i Italien måtte lidt af det sorte guldnaturligvis med hjem i
kufferten.
Derfor
stod menuen på en helt enkel pasta med trøffel.
Jeg
bruger en god trøffeltapenade, som sammen med smør, parmesan og lidt af
pastavandet bliver til den lækreste cremede sauce. Ingen fløde og ingen
mascarpone – trøflen skal have lov til at være hovedpersonen.
Og
er man så heldig, som jeg er lige nu, at have frisk sort trøffel med
hjem fra Umbrien,
kan man selvfølgelig give retten det sidste lille luksusløft og rive eller
høvle den friske trøffel hen over pastaen ved servering.
Hvis du selv vil lave retten, så kommer opskriften her:
Det skal du bruge:
Ingredienser – det skal
du bruge til 2 personer
250
g tagliatelle, fettuccine eller spaghetti
2–3 spsk trøffeltapenade/trøffelpesto
30 g smør
30–40 g friskrevet Parmigiano Reggiano
½–1 dl pastavand
Friskkværnet sort peber
Salt
Og
hvis du har:
Frisk sort trøffel til at høvle over retten
Sådan gør du
Kog
pastaen al dente i letsaltet vand. Inden du hælder vandet fra, gemmer du en god
kop pastavand.
Smelt
smørret forsigtigt på en stor pande ved lav varme. Det skal kun lige smelte og
må ikke begynde at brune.
Kom
den nykogte pasta direkte over på panden sammen med cirka ½ dl af pastavandet.
Vend pastaen godt rundt, så smør og pastavand begynder at samle sig omkring
pastaen.
Sluk
for varmen og tilsæt trøffeltapenaden. Vend den godt rundt i den varme pasta.
Tilsæt
den friskrevne parmesan lidt ad gangen, mens du fortsætter med at vende
pastaen. Spæd eventuelt med lidt mere pastavand, indtil saucen er blank, cremet
og lægger sig omkring pastaen.
Smag
til med friskkværnet peber og eventuelt en smule salt.
Anret
med det samme – og har du frisk sort trøffel, så høvl den generøst over den
varme pasta lige inden servering.
Et lille trøffeltip
Trøffel
har ikke brug for ret meget selskab. Smør, parmesan og pasta er rigeligt, og jo
enklere retten holdes, desto bedre får trøffelaromaen lov til at træde frem.
Undgå
også at stege trøffeltapenaden hårdt. Vend den først i, når panden er taget af
varmen. Varmen fra pastaen er nok.
Buon
appetito 🇮🇹🍝


Kommentarer
Send en kommentar