onsdag den 8. januar 2014

Brød bagt i Römertopf

Det er ikke noget bedre end nybagt brød!
Jeg ved godt at der er mange som bager med surdej, og at det smager helt fantastisk.
Jeg synes det er besværligt at have surdejen stående og huske at passe den, så jeg snyder med eddike og øl istedet for.
Jeg nyder brød der er luftigt, en lille smule "sejt" og med en god og sprød skorpe.

Det skal du bruge:
2 dl. øl
4 dl. vand
1 stor gær
1 spsk. eddike
2 tsk. salt
hvedemel så det passer


Sådan gør du:
rør gæren ud i vand.
tilsæt eddike og øl og derefter salt.
rør dejen med en grydeske og tilsæt mel.
rør godt rundt i skålen.
Dejen skal være lind, ikke som dej, man hælder ud på bordet og ælter. den må gerne være fugtig.
stil til hævning i køleskab i min. 10 timer - natten over.
Tag dejen ud af køleskabet, hæld mel på bordet og i et viskestykke eller i en hævekurv.
fold dejen over hinanden flere gange og træk dejen ud til en aflang pølse.
Har du en hævekurv, dæk den da godt med mel og lad dejen hæve i min 2 timer. Ellers læg dejen i et meldækket viskestykke.

sæt Römertopf'en i vand i min 1 time.
efter ca. 1 og 10 min. sættes Römertopf'en i ovnen og den tændes på 250 grader.
Brødet bages i 30 min ved 250 grader. ovnen skrues ned til 225 grader og låget tages af og brødet bages i yderligt 15 min.



Velbekomme

Ingen kommentarer:

Send en kommentar