søndag den 12. januar 2014

Alternativ coleslaw

Jeg spiser rigtig mange grøntsager i alle slags afskygninger - helst uden dressing.
Dog har jeg af min mor fået en fantastisk opskrift på en dressing som jeg bruger til at lave alternativ coleslaw og rødbedesalat med.
Hos os er vi nemlig ikke særlig vilde med almindelig coleslaw.

Når vi får pulled pork burger eller andet svinekød, laver vi altid denne salat...

Det skal du bruge:
7 store gulerødder
4 Pastinakker
5 spskf olivenolie
1 spskf vineddike
1 tsk sennep maile au miel
1 spsf akacie honning 
Salt efter smag

Sådan gør du:
Skræk pastinakker og gulerødder og riv dem derefter groft.
Bland olivenolie, sennep, vineddike og honning sammen i en lille skål og smag til med salt.
Hæld dressingen hen over de revne pastinakker og gulerødder og rør rundt.
Lad  trække i 1 times tid og salaten er klar til servering.

Velbekomme





Ingen kommentarer:

Send en kommentar