onsdag den 8. januar 2014

Semi dried tomater

Mmn... jeg ved ikke noget bedre end hjemmelavede semi dried tomater der smager af sol og sommer i Italien og som ydermere er noget af det nemmeste at lave...

Jeg har fået denne opskrift af en god bekendt, som er tidligere kok.

Har du lyst til at forsøge kommer opskriften her...

Det skal du bruge:
1 bakke små tomater, jeg bruger oftest cherry blommetomater
2 tsk. fint salt
2 tsk. sukker

Sådan gør du:
Halver tomaterne og læg dem på bagepapir.
Bland salt og sukker sammen og drys over de halve tomater i et tyndt lag.
Jeg bruger ikke nødvendigvis hele blandingen, men smider bare det overskyende væk.

Sæt dem i ovnen på 120 grader (varmluft) i ca. 1 time


Brug dem frisklavede på salat, eller sæt dem på køl og tag dem frem til salaten den næste uges tid, hvis de holder så længe

Velbekomme!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar