søndag den 5. januar 2014

Stenalderbrød

Jeg prøver for så vidt muligt at undgå hvedemel etc. Men synes dog at det kan være svært at undvære brød til frokost.
Jeg bager derfor dette rugbrød hver 14. dag til mig selv. Jeg fryser det halve ned og tager op ugen efter at det er bagt. Jeg synes stadig at det smager lækkert efter en tur i fryseren.
Opskriften har jeg fået af min søster, som har en spændende bog om stenalderkost.

Det skal du bruge:
100 g. sesamfrø
100 g. hørfrø
100 g. solsikkekerner
100 g. græskarkerner
100 g. valnødder
100 g. mandler
2 tsk. salt
5 æg

Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne sammen til en lind masse
Det er en smagssag om man vil hakke valnødder og mandler, eller putte dem hele i brødet.
Jeg hakker dem.

bages i en rugbrødsform i en time ved 160 grader.

Jeg tåler ikke så godt valnødder og udelader dem derfor i opskriften. I stedet bruger jeg 100 g. ekstra af mandler, solsikkekerner og græskarkerner, sådan lidt på slum

Velbekomme!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar