søndag den 10. august 2014

Jordbær tærte

Jeg var til 40 års fødselsdag hos min veninde igår, som fylder 40 imorgen.
Normalt er jeg ikke til jordbær tærter, men denne her var helt vidunderlig og sommerfrisk.
Næste år når sommersæsonen er på sit højeste er jeg nødt til selv at komme igang.
Det gode ved denne opskrift er at bundene med god ro i sjælen kan laves på forhånd og fryses ned, uden at man går på kompromis med smagsoplevelsen.

Har du selv lyst til at forsøge kommer opskriften her...

Det skal du bruge:

Mørdej: 

200 g hvedemel

100 g flormelis

120 g koldt smør i små tern 1 lille æg

Mazarinmasse:

150 g marcipan 150 g rørsukker 100 g blødt smør 2 æg

50 g mel

100 g god mørk chokolade

Vaniljecreme:

2 1/2 dl letmælk
2-3 spsk. sukker
korn af 1 stang vanilje
1 bæger pasteuriserede æggeblommer 1 spsk. majsstivelse

ca. 500 g danske jordbær


Sådan gør du:

MØRDEJ:

Kom mel og flormelis i en skål og smuldr smørret heri. Tilsæt ægget og saml dejen. Læg mørdejen koldt ca. 1 time.

MAZARINMASSE:

Bland marcipan og rørsukker og rør det til en ensartet masse. Tilsæt smør lidt ad gangen og pisk. Tilsæt derefter æggene et af gangen, mens der piskes. Tilsidst piskes melet i.
Rul mørdejen ud og læg den i en smurt tærteform ca. 28 cm diameter, så den dækker bund og kant. Kom mazarinmassen over mørdejen og fordel den ligeligt over mørdejen. Bag kagen i midten af ovnen ved 200 grader i ca. 25 min. Tag kagen ud og afkøl den.

Smelt chokoladen i en skål over vandbad og pensl tærten med chokolade. Lad chokoladen størkne.

VANILJECREME:

Kom mælk, sukker, vaniljekorn, æggeblommer og majsstivelse i en lille gryde og kog op ved svag varme til cremen tykner. Tag cremen af varmen og pisk i den så den ikke trækker skind. Afkøl cremen før den toppes på kagen. Pynt kagen med jordbær.


Velbekomme!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar