søndag den 1. januar 2017

kartoffelmedaljoner

Det er altid et problem og finde det perfekte tilbehør til en god middag - det må nemlig gerne være interessant, velsmagende og en fryd for øjet.
Nytårsaften forsøgte jeg mig med disse medaljoner som klart kan anbefales

Har du lyst til at forsøge kommer opskriften her:

Det skal du bruge (4 personer):
1/4 selleri
1 fed hvidløg
1 stor pastinak
2 bagekartofler - man kan også bruge små kartofler, så bliver medaljonerne ikke så store
1 ltr. sødmælk
parmesanost
muskatnød

Sådan gør du:

Skræl, selleri og pastinak og skær i små tern - sæt det over at koge i sødmælk til det er mørt. Skær kartoffelenderne af og kog dem med i små tern

Mos selleri, pastinak og enderne af kartoflerne til en mos i en lille smule af sødmælken som de har kogt i. Tilsæt hvidløg, salt og peber.

Skær kartoflerne ud i tynde skiver på et mandolin jern.

Tag 3 skiver kartofler og læg dem i en cirkel. put mos oven på. tag derefter 3 nye skiver kartofler og læg mos oven på igen. Derefter pensles de øverste kartofler med smør og ligge igen som låg ovenpå mosen.

Medaljonerne sættes i ovnen og bages ca 40 minutter på 200 grader. - når der er ca. 10 minutter igen
tages de ud af ovnen og drysses med parmesan ost og der rives lidt muskatnød over dem.

Kartoflerne kan også bages 40 minutter ved ca. 180 grader og tilberedes om eftermiddagen. Om Aftenen inden de skal serveres bages de 20 minuter ved 200 grader

Hvis du har lidt bacon kan man pynte med det på toppen

Velbekomme...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar