søndag den 15. december 2019

Konfektvarianter


Konfekt er en fast tradition, som vi laver hvert år til jul - og i vores familie er det mig som laver det til juleaften.


Nogle varianter er blevet er fast sortiment, andre gange forsøger vi med en ny variant/udformning - men her kommer et par vores ideer

Det skal du bruge:

1 Rulle marcipan 700 g.

Jeg købte i år en rulle marcipan med 700 g delte den i 5 lige store stykker. Herfra lavede jeg så mine forskellige varianter.



Bailey kugler
Marcipan
2 spsk. baileys

Pynt
Mørk chokolade
Nesquick kakao pulver

Sådan gør du:
Bland marcipan og baileys godt sammen og sæt det i køleskabet for at trække og blive fast.
Tril derefter kugler massen til kugler og stil på køl igen.
Kuglerne dyppes i mørk chokolade og trilles dernæst i Nesquick kakaopulver




Konfekt med gin og appelsin
Marcipan
1 appelsin
3 tsk gin
2-3 spsk appelsinsaft

Pynt
Hvid chokolade
Appelsinskræl stænger lavet med Julianne jern

Sådan gør du:
Tag Julianne og og lav hele skrællen til strimler af appelsin. Put strmlerne på et stykke bagepapir og giv det 100 grader i ovnen til de er tørre og kan bruges til pynt.
Bland marcipan, appelsinsaft og gin godt sammen og sæt det i køleskabet for at trække og blive fast.
Derefter laver jeg nogle små stænger som jeg stiller på køl igen for at blive faste.
Dyppes dernæst i hvid chokolade og pyntes med de tørre appelsin strimler



Juletræer
Marcipan
1 stang nougat

Pynt
Hvid chokolade
Kokos
Grøn frugtfarve
Evt. gul frugtfarve eller gule pynte stjerner


Sådan gør du:
Bland grøn frugtfarve og kokos sammen – kan du få gul ville jeg normalt også lave noget gult kokos, til toppen af stjernen på juletræet. Put det på bagepapir og tør det ganske kort i ovnen på ca. 100 grader. Jeg tørrer det sammen med appelsin skallerne.
Rul marcipanen ud og dæk med nougat – det skal lave med 2 lag nougat og 3 lag marcipan. Dernæst skærer jeg det ud i små trekanter. Og stiller på køl.
Når de er kølet af dypper jeg dem i hvid chokolade og drysser med grøn kokos på sider og gult i toppen. I år havde jeg ingen gul frugtfarve, men fandt i stedet nogle gule stjerne som jeg pyntede med



Konfektstykker med gin og lime
Marcipan
Skrællen fra en line
2 tsk lime saft
2- 3 tsk gin

Pynt
Hvid chokolade
Grøn pynt - hvad mon de har i supermarkedet

Sådan gør du:
Bland marcipan, lime skal og lime saft godt sammen. Jeg river skallen direkte ned i marcipanen og stiller det dernæst i køleskabet for at trække og blive fast. Så ruller jeg det ud og skærer i harlekinstern. Dernæst på køl i gen så det bliver fast nok til at dyppe i den hvide chokolade og pynte med noget grønt. Det er forskelligt hvad man kan få i supermarkedet og kun fantasien sætter grænser. Måske man kan lave lime skræl med julienne jernet ligesom jeg gør med appelsinen.




Lakrids hjerter/stjerner
Marcipan
2 - 3 spsk. lakridspulver

Pynt
Hvid chokolade
Violer
Lakridspulver
Evt. andet farvestrålende pynt fra hylden i supermarkedet

Sådan gør du:
Bland marcipan og lakridspulver godt sammen og sæt det i køleskabet for at trække og blive fast.
Dernæst ruller jeg dette ud og bruger nogle udstiksforme. I år brugte jeg kun hjerter og stjerner, men det kan man gøre som man ønsker.
Når det alt sammen er stukket ud stilles det på køl, og dyppes dernæst i chokolade. Det kan jo dyppes i hvilken som helst type chokolade, men i vores familie vil alle blot have hvid chokolade, så vi nøjes med dette. De pyntes med lilla violer og et drys af lakridspulveret.
De små stjerne pyntede jeg med noget farverigt sukkerstads som jeg fandt i supermarkedet




Bounty
1 ds kondenseret mælk
1 pose kokos

Pynt
Mærk chokolade
Kokos

Sådan gør du:
Bland kondenseret mælk og kokos godt sammen og sæt det i køleskabet for at trække og blive fast. Rul derefter til små aflange ruller og stil på køl. De skal være meget kolde for at kunne dyppes i chokoladen. Jeg dypper disse i mørk chokolade og drysser med kokos



Gældende for alle varianter er, at jeg smager disse til inden det stilles på køl første gang. Vi har jo alle individuelle smagsløg – forsøg dig frem

Velbekomme og rigtig glædelig jul

Ingen kommentarer:

Send en kommentar