Jeg elsker at eksperimentere med nye ingredienser, og da jeg første gang stødte på Bimi, blev jeg straks inspireret. Med sin elegante form og dybe grønne farve er Bimi ikke bare en grøntsag – det er ren dekoration på tallerkenen.
Jeg skulle lave en gourmetmiddag og ønskede en ingrediens, der både kunne tilføre smag og løfte udseendet på retten. Bimi er perfekt til det – sprød, delikat og let at arbejde med, uanset om den skal blancheres, steges eller grilles. Den har en mild smag, der passer til alt fra fisk til kød, og dens unikke udseende giver maden et sofistikeret touch.
At prøve noget nyt i køkkenet handler for mig om at skabe mad, der smager fantastisk og samtidig ser indbydende ud. Bimi opfylder begge dele til perfektion. Jeg kan varmt anbefale at give den et forsøg – du vil ikke fortryde det.
Vil du selv forsøge kommer min opskrift her:
Bimi med smør og citronskal
Ingredienser:
1 pakke Bimi (1 stængel pr. tallerken)
1 teskefuld citronskal
ca. 20 g smør
Salt
Fremgangsmåde:
Sæt en gryde med vand på komfuret og bring det i kog.
Tilsæt salt i vandet.
Læg Bimi-stænglerne i det kogende vand og kog i 3 minutter, indtil de er let møre, men stadig har bid.
Hæld vandet fra og læg Bimi tilbage i gryden.
Tilsæt smørret og drys med 1 teskefuld citronskal. Vend forsigtigt, mens gryden er varm, så smørret smelter og fordeles jævnt over Bimi.
Server straks som en lækker og smagfuld tilbehør til din hovedret
Velbekomme
Kommentarer
Send en kommentar