Perfekt stegning af lammeculotter

Jeg er mest til kød, der er rødt eller rosa – også når det gælder lam.

Mange siger, at de ikke kan lide lam, fordi det “smager af uld”, men så er det ganske enkelt, fordi de ikke har fået det tilberedt ordentligt. Et stykke lam, der er stegt rigtigt og har fået lov til at hvile, smager fantastisk – mørt, saftigt og fuld af aroma.

Da jeg skulle have besøg forleden, besluttede jeg mig for at prøve at stege minne lammeculotter på en ny måde. Jeg lod mig inspirere af, hvordan min far i sin tid lavede sin culottesteg: først i ovnen, så hvile, og derefter en tur i ovnen igen og hvile. Jeg gjorde det bare på panden og så i kortere tid – og resultatet blev et perfekt stykke lam, der både smagte og duftede himmelsk.


Har du lyst til at forsøge kommer opskriften her:


Det skal du bruge(3-4 personer):

2 lammeculotter

8 fed hvidløg

Frisk rosmarin

Frisk timian

50 g. Smør

3 spsk olivenolie

Salt og friskkværnet peber


Sådan gør du:

Rør ingredienserne sammen til en aromatisk marinade. Her bruger du olivenolie, 5 fed grofthakket hvidløg, og rosmarin (gerne frisk)

Dernæst ridser du fedtsiden af kødet let i et fint mønster.

Gnid marinaden godt ind i både fedtsiden og kødsiden og lad trække i køleskabet, gerne en hel dag).

Læg evt. de to stykker kød med kødsiderne mod hinanden – med masser af urter og hvidløg imellem.

Tag kødet ud af køleskabet ca. 1 time før stegning, så det får stuetemperatur.


Stegning:

Varm grillpanden godt op.

Kom smør, friskhakket hvidløg (3 fed), frisk rosmarin og timian kviste på panden.

Læg kødet på med fedtsiden nedad og vend, steg i ca. 10 minutter ved middel varme, til fedtet bliver gyldent og sprødt.

Tag lammeculotterne af panden og lad det hvile i 10 minutter ikke under folie

steg kødet igen  i ca. 10 minutter.

når kødet steger må du gerne overhælde med smøret fra panden

lad kødet hvile når det har stegt 2 x 10 minutter.


Skær det ud og server - dete er lækkert, mørt, saftigt og rosa


Velbekomme





Kommentarer