lørdag den 14. december 2013

Karameller

Min gamle kollega sagde engang til mig at de karameller som jeg lavede efter en opskrift fra en gammel venindes mor, gjorde hende nostalgisk. Konsistens og smag mindede hende om hendes barndom og afdøde mor.

Hvis man får karamellerne kogt rigtigt, er det også de mest fantastiske karameller.

Det skal du bruge:

225 g sirup
1/2 kg. sukker
1/4 Ltr. piskefløde
25 g. smør

Sådan gør du:
Det hele koges op i en tykbundet gryde.
Der skal  skal røres i det med jævne mellemrum.
Lad massen små koge fra start til slut.
Afhængig af komfur og varme skal det koge fra alt mellem 1 lille time til 2 1/2
Det er vigtigt at man undervejs laver "karameltesten".
Den laves ved at man tager karamelmasse på en teske og dypper den i et koldt glas vand. Det skal kunne samle sig til en lille fast klum hurtigt uden at glide fra hinanden.


Man kan smage på klumpen bagefter, hvorvman også kan vurdere konsistensen.
Karamellen får bid, men bliver alligevel super blød og dejlig på tungen.
Læg bagepapir i et fad, ca.  Og stil på køl i køleskab.
Når massen er kølet af skæres karamellerne ud og pakkes individuelt ind i Bagepapir.

Det kan godt være at det tager tid at lave karameller, men det er tiden og forsøget værd.

Er nødt til at gemme dem af vejen i køleskabet, for at de ikke bliver spist.




God fornøjelse


Ingen kommentarer:

Send en kommentar