Jeg elsker hummus. Det er sådan en af de sunde alternativer til slik og chips, som jeg aldrig bliver træt af . Det er let, smagfuld og langt sundere end meget andet, man kan gå og småspise - jeg dypper gerne gulerødder i min hummus.
Jeg har efterhånden prøvet rigtig mange opskrifter, og i starten lavede jeg den altid med olivenolie som primær væske. Men i længden syntes jeg, det blev for tungt og olieholdigt, så jeg begyndte at eksperimentere. Og her er opskriften på den hummus, jeg nu laver igen og igen: cremet, fyldig og stadig forholdsvis let.
Har du lyst til at forsøge kommer opskriften her:
Det skal du bruge:
1 dåse kikærter
1 stor spsk tahin
2–3 store spsk cremefraiche (alt efter ønsket konsistens)
Salt
Peber
1/4–1/2 tsk chili (efter hvor stærk du ønsker den)
1–2 tsk spidskommen
1–2 tsk røget paprika
Hvidløg efter smag (kan sagtens udelades)
Sådan gør du:
Kom kikærter, tahin og cremefraiche i en blender eller minihakker.
Blend til massen er jævn og cremet.
Tilsæt spidskommen, røget paprika, chili, salt og peber.
Smag til, og justér både konsistens og krydring efter din præference.
Pynt evt. med lidt ekstra paprika på toppen inden servering.
Hummussen bliver ekstra god, hvis den får lov at stå i køleskabet en halv times tid. Smagen sætter sig og bliver rundere.

Kommentarer
Send en kommentar