søndag den 2. februar 2014

Pølsehorn

Idag har ungerne været igang med at lave pølsehorn til madpakken.
Mine børn kan godt lide at være med til at lave noget som gør madpakken spændende.
Disse pølsehorn har vi også tit bagt når vi skal på skiferie. Så har vi frosset dem ned  og taget dem med på ferie. Hver aften, har vi så taget dem ud af fryseren og ladet dem tø op natten over, for at have dem med i rygsækken og op på pisten næste dag, hvis man lige skal have lidt med til at stille sulten, på vej op i liften.

Har du lyst til at forsøge kommer opskriften her...

Det skal du bruge (18 stk.):
1 æg
1 pk. gær
25 g. sukker
1 1/2 dl. mælk
1 dl. vand
1 tsk. sukker
100 g. magarine
600 g. mel
9 pølser
1 æg til pensling


Sådan gør du:

Pisk sukker og æg sammen.
Rør gæren ud i lunken mælk & vand og tilsæt magarine og salt.
Rør det i sukker og æggeblandingen.
Ælt melen i og stil dejen lunt for at hæve i ca. 30 min.
Rul dejen ud i aflange stykker og skær trekanter.


Rul pølsen ind i dejen og sæt på en bageplade.
Efterhæve i ca. 30 min

Bages ved 200 grader i ca. 15 min.

Velbekomme!