mandag den 27. januar 2014

Pizzasnegle

Mine børn synes det er sjovt at være med i køkkenet, især når det er børnevenlig mad der skal laves - Og hvad er mere lækkert at lave til madpakken end pizza snegle...

Har du lyst til at tage børnene med i køkkenet, kommer opskriften her.

Det skal du bruge (28 stk.):
1 pk. gær
1 tsk. salt
3 dl. vand
mel til det passer

1 glas pizzasauce
2 pk. skinke strimler
250 g. mozarella


Sådan gør du:

Rør gæren ud i lunken vand og tilsæt salt og mel.
Ælt mel i dejen ind til den er forholdsvis fast

Lad hæve ca. en halv til en hel time.

Rul dejen ud i 2 plader
ca. 36 x 29 cm.
del pizzasaucen på begge plader og drys med oregano.
Fordel 1 pk. skinke i strimler på hver plade og hæld derefter en halv pose ost ovenpå.
Lade den ene ende af dejen være uden skinke og ost, så den kan samles.

Rul pladen sammen og skær ud i ca. 1 1/2 cm. tykke skiver.

Sæt sneglene på bagepladen og sørg for at enderne går ind under, så de ikke åbner op under hævning.

Bages i ca. 10 - 15 min v/ 200 grader

Velbekomme!


lørdag den 18. januar 2014

Porcheret fennikel

Jeg nyder smagen af lakrids, og hvorfor ikke nyde en grøntsag som godt kan give en snert af smagen...

Porcheret fennikel er udsøgt som tilbehør til oksemørbrad, har du lyst til at forsøge kommer opskriften her...


Det skal du bruge, til 4 pers.:
2 fennikeler
1 terning grøntsagsbouillon
1 ltr. vand

Sådan gør du:
Skyl fennikel og skær toppen og bunden af.
Skær fennikel ud på langs i ca. 1 1/2 cm tykke skiver og læg dem i et ildfast fad.
Hæld kogt vand med grøntsags bouillon ud over de udskårne fennikeler og sæt i dem ovnen, ca. 20 - 30 min. ved 180 grader, afhængig af hvor meget bid du vil have i grøntsagen.

Server og nyd smagen

Velbekomme!


søndag den 12. januar 2014

Alternativ coleslaw

Jeg spiser rigtig mange grøntsager i alle slags afskygninger - helst uden dressing.
Dog har jeg af min mor fået en fantastisk opskrift på en dressing som jeg bruger til at lave alternativ coleslaw og rødbedesalat med.
Hos os er vi nemlig ikke særlig vilde med almindelig coleslaw.

Når vi får pulled pork burger eller andet svinekød, laver vi altid denne salat...

Det skal du bruge:
7 store gulerødder
4 Pastinakker
5 spskf olivenolie
1 spskf vineddike
1 tsk sennep maile au miel
1 spsf akacie honning 
Salt efter smag

Sådan gør du:
Skræk pastinakker og gulerødder og riv dem derefter groft.
Bland olivenolie, sennep, vineddike og honning sammen i en lille skål og smag til med salt.
Hæld dressingen hen over de revne pastinakker og gulerødder og rør rundt.
Lad  trække i 1 times tid og salaten er klar til servering.

Velbekomme





lørdag den 11. januar 2014

Piment suppe

Min kæreste og jeg var på gourmet ophold hvor vi fik denne super lækre forret... Eller det vil sige, noget der minder om den - har sidenhen forsøgt mig frem
Vil du også, kommer opskriften her...

Det skal du bruge
2 løg
1 fennikel
4-5 røde peberfrugter
½ l grønsagsbouillon
1 dl hvidvin
1 spsk. Olivenolie

Sådan gør du:
Når peberfrugterne er gjort rene, deles de i 3 stykker og lægges på bagepapir med skindsiden opad.
Sæt dem i ovnen V/225 grader + grill og brænd dem under grillen. De må gerne være sorte. Gi dem ca. 15 min. Når de er grillet puttes de direkte i en pose og køles ned.
Når de er kolde pilles skindet af.
Skær løg og fennikel i grove stykker og svits dem af i olivenolie i en tykbundet gryde.
Tilsæt peberfrugterne og lad dem stege lidt med. 
Tilsæt hvidvinen og lad det koge ned til den halve mængde væske.
Tilsæt bouillon og lad det koge godt ned. (igen ca. til den halve mængde)
Blend saucen med stavblender.
Hæld tilbage i gryden og Smag til med salt og peber, evt sød paprika.

Jeg serveret suppen med semi dried tomater, creme fraiche eller rygeost og noget ristet brød.

Glæd dine gæster, det smager fantastisk 

Velbekomme



onsdag den 8. januar 2014

Grove burgerboller

Mine børn elsker burgere i alle afskygninger og i aften skal vi have pulled pork.
Jeg har forsøgt mig frem for at finde en god, sund og mættende opskrift på burgerboller. Jeg vil gerne have de skal være grove, men samtidig skal de bevare luftigheden, som i de traditionelle usunde burgerboller man køber henne i supermarkedet.

Har du lyst til at forsøge dig kommer her opskriften!

Det skal du bruge:

1 pk. gær, 50 g.
5 dl. lunken vand
1 tsk salt
2 tsk sukker
1 æg
0,4 dl olivenolie
100 g. hvid hvede
150 g. groft rugmel
100 g. havregryn
450 g. hvedemel

Sådan gør du:

Rør gæren ud i vand
tilsæt salt, sukker og olie
rør derefter æggene i
tilsæt herefter havregryn, rugmel & hvidhvede og rør rundt
slut af med at ælte hvedemelet i dejen

Hævning 1-2 timer
efterhævning ca. 30 min.

Jeg laver ca. 12 store burgerboller som pensles med æg og drysses med sesam

De skal bage i ca. 12 min. ved 210 g.



Velbekomme


Brød bagt i Römertopf

Det er ikke noget bedre end nybagt brød!
Jeg ved godt at der er mange som bager med surdej, og at det smager helt fantastisk.
Jeg synes det er besværligt at have surdejen stående og huske at passe den, så jeg snyder med eddike og øl istedet for.
Jeg nyder brød der er luftigt, en lille smule "sejt" og med en god og sprød skorpe.

Det skal du bruge:
2 dl. øl
4 dl. vand
1 stor gær
1 spsk. eddike
2 tsk. salt
hvedemel så det passer


Sådan gør du:
rør gæren ud i vand.
tilsæt eddike og øl og derefter salt.
rør dejen med en grydeske og tilsæt mel.
rør godt rundt i skålen.
Dejen skal være lind, ikke som dej, man hælder ud på bordet og ælter. den må gerne være fugtig.
stil til hævning i køleskab i min. 10 timer - natten over.
Tag dejen ud af køleskabet, hæld mel på bordet og i et viskestykke eller i en hævekurv.
fold dejen over hinanden flere gange og træk dejen ud til en aflang pølse.
Har du en hævekurv, dæk den da godt med mel og lad dejen hæve i min 2 timer. Ellers læg dejen i et meldækket viskestykke.

sæt Römertopf'en i vand i min 1 time.
efter ca. 1 og 10 min. sættes Römertopf'en i ovnen og den tændes på 250 grader.
Brødet bages i 30 min ved 250 grader. ovnen skrues ned til 225 grader og låget tages af og brødet bages i yderligt 15 min.



Velbekomme

Rugstænger

Rugstænger er lækre til madpakken og et sundt mellemmåltid hvis du er lækkersulten.

Har du lyst til at bage dem kommer opskriften her...

Det skal du bruge:
4 dl. Rugmel
4 dl. Havregryn
2 tsk. Salt
5 dl. Vand
1 dl. Hørfrø
1 dl. Sesamfrø
Birkes

Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne sammen.
Fordel dejen på 2 bageplader.
Rul ud mellem 2 stykker bagepapir. Brug evt. en dejskraber dyppet i koldt vand til at få dejen jævn og helt ud til kanten.
Tag en kniv og skær dejen i 2 dele på den korte led og i tynde strimler af ca. 1 1/2 cm. på den lange led.
Drys med sesam og evt. sydesalt.

Bages i ca. 1 time på 160 grader.


Velbekomme 

Saltmandler

Hjemme hos os kan vi godt lide at "snacke" og spiser derfor tit nødder og mandler som et sundt alternativ til slik.

Har du lyst til at prøve opskriften kommer den her...

Det skal du bruge:
200 g mandler
2 dl. vand
4 spsk. fint salt

Sådan gør du:
hæld mandler, vand og salt i en skål og lad det trække i ca. 20-30 min. rør rundt et par gange og vær sikker på at salt er nogenlunde opløst i vandet.
Si vandet fra mandlerne og læg dem på en bageplade med bagepapir.
tænd ovnen på 150 grader og bag i ca. 20 min.

Hvis man har lyst kan man putte 2 tsk. smør ved mandlerne inde i ovnen og så røre godt rundt i dem, for at fordele det.


Tip!
Prøv at blande opskriften med hasselnødder.
tilsæt 100 g. hasselnødder, 1 dl. vand mere og 2 tsk. ekstra salt

Velbekomme!

Kransekage

Kransekage er som regel kun noget jeg selv bager til nytårs aften, men det er noget nem kage at have liggende i fryseren til uventede gæster.
Min opskrift er fra da min bedstemor levede og smager helt vidunderligt, synes jeg!

Har du lyst til at forsøge...?

Det skal du bruge:
500 g. marcipan
200 g. flormelis
1 1/2 spsk. mel
3 æggehvider


Sådan gør du:
Pisk marcipan og flormelis sammen.
Pisk derefter æggehviderne i og tilsidst melen.

Jeg sprøjter mine konfektkransekage stykker ud på en bageplade.
I halvdelen plejer jeg at putte nougat i.

bages ved 170 grader i ca 12 min på øverste ribbe.

Når kransekagerne er kølet af dyppes de i chokolade.

Personligt synes jeg kransekagerne smager bedst, hvis de når at komme i fryseren i min. Et halvt døgn inden de serveres!

Velbekomme og godt nytår...




Semi dried tomater

Mmn... jeg ved ikke noget bedre end hjemmelavede semi dried tomater der smager af sol og sommer i Italien og som ydermere er noget af det nemmeste at lave...

Jeg har fået denne opskrift af en god bekendt, som er tidligere kok.

Har du lyst til at forsøge kommer opskriften her...

Det skal du bruge:
1 bakke små tomater, jeg bruger oftest cherry blommetomater
2 tsk. fint salt
2 tsk. sukker

Sådan gør du:
Halver tomaterne og læg dem på bagepapir.
Bland salt og sukker sammen og drys over de halve tomater i et tyndt lag.
Jeg bruger ikke nødvendigvis hele blandingen, men smider bare det overskyende væk.

Sæt dem i ovnen på 120 grader (varmluft) i ca. 1 time


Brug dem frisklavede på salat, eller sæt dem på køl og tag dem frem til salaten den næste uges tid, hvis de holder så længe

Velbekomme!



søndag den 5. januar 2014

Stenalderbrød

Jeg prøver for så vidt muligt at undgå hvedemel etc. Men synes dog at det kan være svært at undvære brød til frokost.
Jeg bager derfor dette rugbrød hver 14. dag til mig selv. Jeg fryser det halve ned og tager op ugen efter at det er bagt. Jeg synes stadig at det smager lækkert efter en tur i fryseren.
Opskriften har jeg fået af min søster, som har en spændende bog om stenalderkost.

Det skal du bruge:
100 g. sesamfrø
100 g. hørfrø
100 g. solsikkekerner
100 g. græskarkerner
100 g. valnødder
100 g. mandler
2 tsk. salt
5 æg

Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne sammen til en lind masse
Det er en smagssag om man vil hakke valnødder og mandler, eller putte dem hele i brødet.
Jeg hakker dem.

bages i en rugbrødsform i en time ved 160 grader.

Jeg tåler ikke så godt valnødder og udelader dem derfor i opskriften. I stedet bruger jeg 100 g. ekstra af mandler, solsikkekerner og græskarkerner, sådan lidt på slum

Velbekomme!