søndag den 22. december 2013

Appelsinmarineret andebryst med appelsin sauce og selleri pure

Nyder at lave lækker mad, som er pænt anrettet. Derfor skulle mine gæster i går også have dejlig mad. Det er dog altid farligt at lave noget man ikke har prøvet før - og især at sammensætte flere forskellige ingredienser selv, uden at vide om det kommer til at smage godt.
Heldigvis ligger der et pizzaria lige rundt om hjørnet, så helt galt kan det aldrig gå!

Har du lyst til at forkæle nogle af dine - så prøv denne opskrift!

Det skal du bruge til 4 personer:

Kartofler:
2 store Bagekartofler
udstiksform

Sauce:
3 appelsiner
2 dl. kyllingefond
1 scalotteløg
1 spsk friskrevet ingefær
1 glas hvidvin
1 hel stjerneanis
piskefløde
1 stor tsk smør

Selleripure:
1/2 knoldselleri
1/2 sødmælk

Marinade:
1 spsk. flydende akaciehonning
1 appelsin

4 andebryster
6 store gulerødder

Sådan gør du:

Marinade:
Pres saften fra en appelsin og rør sammen med honning.

And:
Rids andebrysterne og gnid dem i salt og peber på for og bagside.
Læg dem i et lille fad med fedtsiden nedad. Hæld marinaden over dem og vend dem derefter med kødsiden nedad. Lad dem stå og trække i køleskab min. 5 timer - kan godt stå natten over.

Sauce:
Kan sagtens forberedes om formiddagen.
Hak skalotte løgene fint.
Riv skallen fra 3 appelsiner. Kun ta' overfladen, da det hvide i appelsinerne giver en bitter smag. Jeg bruger kun 3 appelsiner, fordi jeg river dem ganske let ( den ene af appelsinerne bruger jeg bagefter til marinaden til kødet) - hvis man er grundig, kan man nøjes med færre appelsiner.
Gør ingefæren klar, hak eller riv den.
steg løgene klare i smør sammen med stjerne, de må ikke blive brune.
Hæld derefter hvidvin i og lad det koge svagt et par minutter. Tag derefter stjerne anisen op og tilsæt revet appelsin og ingefær.
Hæld saften fra 2 appelsiner i saucen og lad det stå og reducere ind, samtidig med at du hælder fond i lidt efter lidt. Smag til med fond, det kan godt være der skal lidt mere i.
Når saucen er reduceret sies den i en sigte og stilles på køl til den skal bruges.
Inden servering røres en tsk. smør i og saucen koges op og jævnes. Smages til med piskefløde til sidst.

Selleripure:
Selleri skrælles og skæres i små tern.
Sættes over at koge med sødmælk. Når sellerien er kogt møre, blendes de ud og pureen smages til med salt og peber.
Kan godt forberedes tidligere og varmes op inden servering.

Stjernekartofler:
De store bagekartofler skæres ud i skiver, ca. 1 cm i tykke.
Stik formen i kartoflerne og du har nogle yndige stjerner.
kog kartoffel stjernerne i ca. 8 min og steg dem derefter lidt gyldne på panden.

Gulerødder:
Gulerødderne strimles med julienne jern eller med en helt almindelig kartoffelskreæller.
De steges i smør eller lidt af andefedtet. De skal steges så der stadig er bid i dem - ikke særlig længe-

Sådan anrettede jeg:

Jeg lagde gulerods strimlerne under det tyndt udskårede hele andebryst.
En stribe sauce i midten til at dele tallerknen.
3 kugler sellleri pure med en stjernekartoffel på toppen.

Velbekomme!

1 kommentar: